Grove langtidshævede brydeboller

20 stk.

6 dl lunkent vand
25 g gær
2 spk olivenolie
2½ tsk salt
2 fintrevne gulerødder
1 dl knækkede hvedekerner
1 dl hørfrø
½ dl græskarkerner
2 dl fuldkornshvedemel
8 dl hvedemel – qb*
1 sammenpisket æg og lidt mælk til pensling 
 
Gæren udrøres i vandet og de øvrige ingredienser tilsættes – hvedemel til sidst, dejen skal være lidt klæg. Dejen æltes, til den er smidig og sættes til hævning i køleskabet natten over dækket med husholdningsfilm. Dernæst deles dejen i 20 stykker, som formes til boller. Bollerne stilles sammen på en bageplade med bagepapir, så de danner et brød (fylder hele bagepladen). Efterhæver ½ time, pensles med æg og bages ca. 30 min ved 200 grader på midterste ovnrille.

*Qb betyder ”quanto basta” på italiensk, og ”til det er nok” på dansk. Og det er en herlig betegnelse, især når man bager, for det er jo aldrig til at angive præcist hvor meget hvedemel, der skal til.