Blomkålsbrød

12-18 stk

300 g blomkål i små buketter
3 spk mandelmel
2 spk loppefrøskaller (HUSK)
1 tsk salt
3 æg

Blend blomkål i en foodprocessor, til det er helt malet. Tilsæt herefter de øvrige ingredienser og rør grundigt, til massen er ensartet. Lad dejen stå og hvile i 10 minutter, så loppefrøskallerne suger væske til sig.

Kom dejen ud på en bageplade med bagepapir og fordel den jævnt, så den fylder næsten hele pladen. Bag den ved 200 grader i først 15 minutter. Tag den ud af ovnen og vend brødet over på et nyt stykke bagepapir og bag dejen i yderligere 5-10 minuter på den anden side (kan være lidt tricky at få vendt dejen).

Tag brødet ud af ovnen og lad det køle på en rist. Klip det ud i det antal stykker, der passer dig.

Spises som alt andet brød – men er bare dejlig fuldt af blomkål i stedet for mel.