
20 stk
Dej
5 dl håndvarmt vand
30 g gær
650 g mel
1,5 tsk salt
Fyld
700 g bagekartofler i mindre tern
500 g hakket okse
1 stort løg i tern
Salt og peber
Krydderier efter smag (chili, oregano, paprika, etc.)
0,5 l olie til stegning
Opløs gæren i vandet, tilsæt salt og mel efter behov og ælt så dejen. Sæt dejen til hævning i 1 time.
Mens dejen hæver, koges kartoflerne og moses godt med en gaffel, når de er kølet lidt af. Brun kødet i en gryde, tilsæt løg og steg til det er mørt. Tilsæt salt og peber og steg, til al væsken er fordampet. Tilsæt kartoffelmosen og smag fyldet til med krydderier.
Del dejen i små stykker à ca. 65-70 gram og rul dem tyndt ud i en cirkel. Fyld dem enkeltvis, og luk hermetisk til en halvcirkel ved hjælp af en gaffel på begge sider. Bages to og to i varm olie på en pande ved jævn varme – ca. 2-5 på hver side (alt efter oliens temperatur). Læg til afdrypning på fedtsugende papir.
Spis og enjoy!
Seneste kommentarer