Rugbrød med kerner

1 stk.

Første aften
1 ½ dl surdej
300 g knækkede rugkerner
4 1/2 dl lunken vand
1 spk havsalt
300 g groft rugmel

Rør alle ingredienser sammen i en skål og stil den tildækket på køkkenbordet natten over

½ flaske øl
100 g knækkede rugkerner

Hældes sammen og stilles tildækket i køleskabet natten over.

Næste morgen

1 spk honning/sirup
150 g hørfrø
50 g solsikke- eller græskarkerner

Rør dejen sammen med øl og rugkerner. Tilsæt de sidste ingredienser og rør godt rundt. Tag mindst 1½ dl dej fra til surdej, som opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet. Hæld resten af dejen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir (2 cm op til kanten)og dæk den med film. Lad det hæve et køligt sted i 5-10 timer.

Eftermiddag
Bag rugbrødet ved 175 grader i 1½ time midt i ovnen. Lad brødet stå 10 minutter i formen, inden det tages ud af både form og bagepapir.

Print Recipe