Canelloni

6 personer

Spinat-/ricottafyld
1 spk olivenolie
2 hakkede løg
4 fed presset hvidløg
500 g frossen helbladet spinat
500 g ricotta ost
50 g reven pecorino/parmesan
Salt, peber og revet muskatnød

Tomatsauce
1 spk olivenolie
2 hakkede løg
4 fed presset hvidløg
4 dåser hakkede tomater
2 tsk basilikum
2 tsk oregano
1 spk rørsukker
Salt og peber

Desuden
500 g canellonirør (kan købes i Meny og Irma)
2 kugler frisk mozzarella
Frisk basilikum til pynt

Spinat-/ricottablanding
Sauter løg og hvidløg i olien og tilsæt den frosne spinat. Damp spinaten under låg, til den er tøet op. Herefter fjernes låget og der dampes videre, til spinatblandingen ikke længere er helt våd. Afkøl blandingen. Når blandingen er kold, så hak den groft og bland den sammen med ricotta, pecorino og krydderier. Smag til og hæld blandingen i 2 frostposer.

Tomatsauce
Sauter løg og hvidløg i olien og tilsæt de flåede tomater. Tilsæt krydderier og lad saucen småkoge i 1/2 times tid. Smag til. Blend saucen og lad den køle af.

Tilberedning
Smør en bradepande/porcelænsform med smør. Klip et lille hul i en af spinat-/ricottaposerne og sprøjt massen ind i canellonierne en ad gangen. Placer de fyldte canelloni på række i formen (der skal kun være 1 lag). Hæld herefter den afkølede tomatsauce over canellonierne, så de er dækket og sæt dem på køl i mindst 2 timer (så de kan nå at opsuge væde og blive møre).

Sæt fadet i ovnen i 20 minutter ved 180 grader. Tag fadet ud, riv mozzarellaen ud over canellonierne og drys osten med salt. Bag nu fadet færdigt i endnu ca 15-25 minutter, til canellonierne er møre.

Pynt med frisk basilikum og sæt fadet på bordet sammen med en salat og hjemmebagt brød. Nam man!