Cantuccini

24 stk

250 g hvedemel
175 g sukker
1 knsp fint salt
½ tsk bagepulver
2 sammenpiskede æg
½ tsk meget fint hakket rosmarin
½ tsk kanel
125 g smuttede mandler

Kom mel, sukker, salt og bagepulver i en foodprocessor. Tilsæt derefter de øvrige ingredienser og kør dejen sammen ved forholdsvis lav hastighed. Del dejen til lange  stænger, som er 4 cm brede og læg dem på en plade med bagepapir med god afstand imellem.

Bag stængerne ved 200 grader i ca. 20 minutter. Tag dem ud og skær dem hurtigt (mens de er varme) ud i 1 cm tykke skiver (gerne lidt på skrå). Læg dem med den skårede side opad og bag dem igen i 10 minutter. Sæt dem derefter til afkøling på en rist.

Italienske småkager med en hård, sprød konsistens. De er egentlig beregnet til at dyppe i dessertvin, men kan sagtens spises som en almindelig småkage.