Vaniljekranse

200 g blødt smør
150 g sukker
250 g hvedemel
Kornene fra 2 vaniljestænger
50 g smuttede, fintmalede mandler
1/2 sammenpisket æg

Rør alle ingredienserne sammen i en foodprocessor eller røremaskine, pak dejen ind i film og sæt den i køleskabet i 1 times tid.

Del dejen i mindre portioner og kør den gennem kødhakkeren med vaniljekranspladen og form dejen til takkede kranse. Eller form dem med hænderne. Læg kransene på plader med bagepapir (der er dej til 3 plader) og bag dem en plade ad gangen ved 200 grader i 8-10 minutter til de er gyldne og sprøde.

Lad dem køle af på bagepapiret på en bagerist. Når de er helt afkølet, lægges de i kagedåser.

Jeg har gennem tiden prøvet mange forskellige opskrifter på vaniljekranse. Og de her tager bare 1. pladsen herhjemme 🙂

Print Recipe