4 æg
1 spk sukker
1 tsk salt
1 l kærnemælk
500 g mel
1 stor tsk natron
Smør til stegning
Pisk æg og sukker godt sammen og pisk kærnemælken forsigtigt i. Sigt melet ned i dejen lidt efter lidt og pisk det sammen. Natron røres først i lige inden bagningen.
Opvarm æbleskivepanden med lidt fedtstof i hvert hul og bag ved middelstærk varme. Fyld hvert hul ca ¾ op og vend æbleskiverne med en træpind (f.eks. et grillspyd), når de er hævet godt op og dejen er stivnet. Gentag, indtil dejen er brugt.
Denne opskrift har jeg fået af Pusser, som laver de skønneste æbleskiver – dejlige og luftige. Men pas på: de smager af mere!
Print Recipe
Seneste kommentarer