Auberginedip

6 portioner

1 aubergine
1 fed hvidløg
1 spk citronsaft
1 bæger (500 g) græsk yoghurt 10%
1 bundt hakket persille
Salt
Pynt: paprika, persille og olivenolie

Auberginen prikkes med en gaffel og bages i ovnen ca. 30 min ved 200 grader. Den afkøles og skindet fjernes. Herefter tilsættes hvidløg, citronsaft og salt, og det køres igennem med en stavblender. Når massen er nogenlunde ensartet røres yoghurten i, og der smages til med salt.

Auberginesalat kan bruges ligesom tzatiki. Og husk at resultatet bliver allerbedst, hvis du holder dig til græsk yoghurt 10%.