Bedstefars skæg

125 g smør
125 g sukker
4 æggeblommer 
300 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 dl sødmælk

Fyld 
5 spsk jordbærsyltetøj

Marengs 
4 æggehvider 
250 sukker

Smørret røres godt med sukkeret. Æggeblommerne røres i en ad gangen. Mel og bagepulver sigtes og røres i skiftevis med mælken.

Dejen fyldes i en smurt bradepande ca. 23×33 cm. Forbages ca 15 minutter ved 170°, til overfladen er stiv. Et jævnt lag syltetøj lægges på.

Æggehviderne piskes godt stive, og 4 spsk sukker piskes i. Resten af sukkeret vendes i. Marengsmassen fordeles over kagen, som sættes tilbage i ovnen.

Bages yderligere ca 15 minutter, til marengsmassen er stiv og gylden.