
10 stk.
25 g gær
3 dl håndvarmt vand
1 spk sukker eller honning
1 tsk salt
1 æg
2 spk olivenolie
550 g mel
Pensling (piskes sammen)
1 æg
½ dl græsk yoghurt
1 spk olivenolie
Salt
Valgfri krydderurter, som fx nigella, oregano, mv.
Gæren udrøres i vandet. De øvrige ingredienser tilsættes, og dejen æltes godt. Hæver lunt og tildækket i ca. 45 min.
Del dejen i 10 stykker, rul dem til store boller, som trykkes meget flade (mindre end 1 cm) og læg dem på en plade (5 boller på en plade) med bagepapir. Lad dem hvile udækket i 10 min.
Tryk nu brødene lidt fladere med fingrene, så de bliver lidt ujævne, og pensl dem med rigeligt af yoghurtblandingen. Drys med lidt salt samt de valgte krydderurter.
Bages ved 250 grader i ovnen på næstøverste rille i 10-12 min.
Er gode som madbrød og gør sig også godt på en buffet.
Seneste kommentarer