Minimarengskager

12 stk

2½ pasteuriserede æggehvider
Et lille nip salt
160 g sukker
1 stor tsk majsstivelse
½ tsk vaniljeekstrakt
¼ tsk hvidvinseddike

Topping
¼ l piskefløde pisket til skum
100 g friske bær

Tænd ovnen på 180 grader. Pisk æggehviderne med salt, til de danner toppe, som kan blive stående. Tilsæt sukkeret en skefuld ad gangen, mens du pisker videre, til marengsmassen er helt stiv. Drys majsstivelsen over og dryp med vaniljeekstrakt og eddike. Vend det sammen, så alt bliver godt blandet. Sæt marengsmassen som små medaljer med en ske på en bradepande beklædt med bagepapir – helst med en lille fordybning i midten, hvor flødeskummet senere skal ligge. Sæt pladen i midten af ovnen og skru ned til 150 grader. Bag marengsene i 15-20 minutter, sluk ovnen og lad dem blive stående i ovnen i ca. ½ time. Lad dem blive på bagepapiret, mens du sætter dem til afkøling på en rist.

Ved servering kommer du en skefuld flødeskum på hver og anbringer lidt bær ovenpå. Så er hapserne klar.

Kagerne passer lige til en mundfuld eller to – og ser dejlig lækre og indbydende ud.