
4 personer
Dej
600 g skrællet hokaidogræskar excl kerner
5 æg/10 æggehvider
3 tsk oregano
5-6 spk loppefrøskaller (HUSK) – for at holde sammen på “dejen”
1,5 tsk salt
Fyld
Tomatsauce
200 g revet ost
Topping efter behag (kylling, peperoni, skinke, peberfrugt, etc.)
Skær hokaidoen i mindre tern og blend dem i køkkenmaskinen, til de er helt finthakkede. Tilsæt resten af ingredienserne til dejen og rør rundt. Fordel dejen ensartet på en bageplade med bagepapir og bag dejen ved 250 grader i ca. 12-15 minutter. Tag den ud og vend dejen, og bag den endnu 5 minutter, så den er bagt på begge sider (er godt for konsistensen).
Tag den ud af ovnen og smør tomatsauce på. Drys med ost og kom topping på. Kom pizzaen tilbage i ovnen i 5-10 minutter, indtil osten er smeltet.
En lidt lækrere – men stadig sund – udgave af grønsagspizza.