Spanske rejer

2 portioner

250 g optøede grønlandske rejer el. kæmperejer
2 fed presset hvidløg
1 knivspids chili
2 spk hakket persille
1 spk olivenolie
1 spk citronsaft
Salt og peber

Fordel rejerne i 2 ovnfaste portionsskåle. Tilsæt de øvrige ingredienser og sæt skålene i en 200 grader varm ovn i ca. 7 min (indtil olien koger). Sæt skålene på bordet og læg evt. en underkop på som låg for at holde på aromaen og varmen, inden retten spises.

Lækker som forret med godt madbrød.

Print Recipe